
PR for LOKK
Stine Bjerre Herdel har valgt at bruge sine frivillige timer til at hjælpe LOKK, Landsorganisationen af Krisecentre for Kvinder. Her bruger hun sine kommunikationsfaglige evner til at gøre LOKKs arbejde mere synligt ved at hjælpe organisationen med nyhedsbreve og PR. "Jeg valgte LOKK, fordi jeg for nogen år tilbage arbejdede som ekstern konsulent for dem. Det arbejde, de gør for at hjælpe voldsramte familier i Danmark, gjorde meget stort indtryk på mig dengang, og jeg lovede mig selv, at hvis jeg nogensinde fik tid og mulighed for det, ville jeg arbejde frivilligt for dem," fortæller Stine Bjerre Herdel, der til daglig arbejder som kommunikationskonsulent i Skandia. Hun valgte oprindelig Skandia som arbejdsplads, blandt andet på grund af muligheden for at lave frivilligt arbejde i arbejdstiden. "Da jeg læste om Skandia i forbindelse med, at jeg ønskede at skifte job, tænkte jeg, at frivilligordningen var et helt fantastisk initiativ. Og det gjorde faktisk, at jeg gik målrettet efter at arbejde i Skandia frem for andre finansielle virksomheder, som havde lignende opslag ude på samme tid." "Jeg synes, det er et frynsegode i mit arbejdsliv, at jeg kan vie noget af min tid til et projekt, der står mit hjerte nær. Ordningen giver mig mulighed for at passe mit job og min familie - og samtidig have mulighed for at gøre en forskel for nogen, der har det sværere end mig."
Brug af kompetencer til at gøre en forskel |
|
| © Skandia 2012 |