Callcenter i forbindelse med Danmarksindsamlingen

I januar måned hvert år går DR og landets 12 største hjælpeorganisationer sammen om et stort indsamlingsshow til fordel for projekter i den tredje verden. Mens kunstnere i alle afskygninger udfylder sendetiden, kan danskerne indbetale bidrag over internettet eller ringe ind til et stort hold af indsamlere - heriblandt flere Skandias Idéer for Livet Ambassadører i 2008, 2009 og 2010.

"Det var en fantastisk oplevelse. En følelse af, at jeg gjorde en forskel - samtidig med, at dem, der ringede ind med bidrag, også gjorde en forskel.

Det var utroligt rørende med de mange børn, der ringede ind for at give deres sparepenge og bagefter spurgte, om de nu havde reddet et barn i Afrika. Eller andre, som bare ville give noget, selv om man fik indtryk af, at det var deres sidste penge", fortæller Anne Lund, HR-konsulent i Skandia.





Kamillefrydenreich

Kamille Frydenreich

Annelund

Anne Lund

Også pensionsrådgiver Kamille Frydenreich deltog i indsamlingen:
 
"I det daglige, hvor familie, børn og arbejde fylder meget, vil jeg have svært ved at finde tid til at deltage fast i frivilligt arbejde.

Derfor passer en opgave som landsindsamlingen godt til mig - det er jo bare et par timer en gang i mellem, man er ikke bundet af det, men alligevel kan man være med til at yde en indsats", fortæller Kamille Frydenreich.

 
 

Kom godt i gang

Skandia vil gerne bistå med råd og vejledning til alle med interesse for at igangsætte lignende initiativer. Hvis du er interesseret i at vide mere, så er der hjælp at hente.

> Kom godt i gang